Debat: Skal muslimer give hånd til alle?

I henhold til debatten vedrørende den unge muslimske mand, der nægtede at give hånd.

I princippet vil jeg altid acceptere at vise respekt for andres religion og deres kulturelle særheder. I mangfoldighedens navn kan vi nemlig i Danmark sagtens have plads til andres religion og kultur og deres forskelligheder.

Mange nationer har forskellige måder at hilse på hinanden på, og mange af dem virker måske for direkte og til tider underlige i vores samfundsforståelse.

I Frankrig kysser man på kinden, hvilket nok er fremmed for os, men hvordan vil vi reagere, såfremt en franskmand ville kysse os på kinden? I al høflighed vil vi nok acceptere det, men ville vi gengælde det? Så når den unge muslim nægter at give hånd på grund af sin religion, så kan jeg godt acceptere det, hvis blot det også gjaldt, såfremt han hilste på en mand på samme måde. Men … Selvom han viser hjerte og respekt for den kvinde, han hilser på med hånden til hjertet, så er det samtidig et signal, der ligger dybt begravet i religionen under Islam, og netop dens kvindesyn ligger til grund for, at jeg ikke kan acceptere den unge mands handling. Islam er en mandsdomineret religion, der nedgør og underkaster kvinden til at have mindre værdi end manden. En religion, der underkaster kvinden til ikke at være meget andet end den, der skal stå for de hjemlige pligter med mad og børneopdragelse. En religion, der påbyder kvinden at lystre manden uden at stille spørgsmål.

Og netop den religiøse indstilling med hensyn til kvindesynet hører ikke til i et moderne demokratisk samfund, hvor ligestilling mellem kønnene er en selvfølge. I Danmark giver vi hånd som respekt for hinanden, og dermed er symbolet, at man har tillid og forståelse for hinanden. Således skal vi bevare det, og det skal andre, der kommer hertil, også.

Dansk Varefakta: Man skal kunne stole på varedeklarationen

I Danmark har vi et hav af varemærkninger, som forbrugerne navigerer efter, når de køber ind. Svanemærket, økologimærket, nøglehulsmærket og flere andre opfylder alle gode og oplysende formål.

Det er positivt, at forbrugerne hurtigt kan orientere sig om, hvorvidt de varer, de skal købe, eksempelvis er økologiske eller ej. Men der er også et stort og temmelig overset problem. Nemlig at selve varedeklarationen og det visuelle udtryk på emballagen ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med varens indhold. Det er ikke betryggende for forbrugerne. Jeg mener, at de fortjener bedre. De skal kunne stole på, at deklarationerne på fødevarer og andre produkter stemmer overens med indhold og kvalitet.

Producenternes eget ansvar

Producenterne bestemmer i udstrakt grad selv, hvad de skriver på varedeklarationen. På fødevarer er forbrugerne begunstiget af en meget detaljeret lovgivning om, hvordan varer skal mærkes. Men rigtig mange virksomheder besidder desværre ikke den fornødne viden til at deklarere deres produkter 100 pct. korrekt.

Vi har i Varefakta lavet en undersøgelse af produkter til børn, som viser, at langt de fleste danskere tror, at disse produkter er kontrolleret af myndighederne eller en anden uvildig instans, inden de kommer på markedet.

Men det sker kun i meget få tilfælde. Bl.a. når virksomhederne benytter Varefakta, men ellers er det producenternes eget ansvar, at de varer, de markedsfører, er sikre. Derfor vil jeg appellere til, at både detailbranchen og producenterne tager denne problemstilling op. Og at de frivilligt er med til at tage ansvar for, at alle varer er deklareret korrekt. Derfor vil jeg også gerne opfordre til, at man fra alle sider opprioriterer indsatsen, så forbrugerne eksempelvis trygt kan give deres børn mad med den viden, at informationerne på emballagen er korrekte.

Lovgivningen er god

Hos Varefakta mener vi, at lovgivningen på området er så god, at politikerne har gjort deres arbejde, og det er op til producenterne selv at nå målet ad frivillighedens vej. For det må være i både butikkernes og producenternes og især forbrugernes interesse, at de produkter, som de sælger eller producerer, er deklareret korrekt. Det vil skabe en større tryghed for forbrugerne.

Restaurantkæde åbner spisested i Gellerup

Fra den 15. september kommer aarhusianerne til at stifte bekendtskab med Café Cyprus.

Folkene bag Dalle Valle-restauranterne i København, der sidste år bragte deres restaurant til Aarhus, åbner nu også en middelhavsinspireret restaurant i byen.

Og det stopper ikke der. I begyndelsen af 2017 får Aarhus sin Dalle Valle nummer to, når kæden åbner i Europahuset tæt ved åen.

»Der er stor fremgang i Aarhus og omegn på restaurantsiden. Hvis man ser på, hvor meget folk spiser ude, så er det eksploderet i de senere år. Der er et kæmpe potentiale i byen,« siger Haci Bayram, der er koncernmanager for Dalle Valle, som i dag driver ni restauranter med forskellige navne i København, Odense og Aarhus.

Internationalt miljø

I første omgang er kæden klar med Café Cyprus i City Vest. En placering, de har valgt på grund af bydelen Gellerup.

»Vores koncept går på at servere buffet med middelhavsmad, primært græsk og tyrkisk, og i den bydel er der en god målgruppe. Samtidig er det ikke langt fra centrum, og der er virkelig mange mennesker inden for en kort radius,« siger Haci Bayram.

Restauranten får plads til 230 gæster plus omkring 60 spisepladser udendørs.

Vilde med burgere

Til forskel fra Café Cyprus i København serverer spisestedet i Aarhus også burgere.

»Vi har set i Dalle Valle, hvor vilde aarhusianerne er med burgere, så det måtte vi have med,« siger manageren.

City Vest har manglet en større restaurant siden China Cafe & Restaurant lukkede for halvandet år siden.

Lokalerne, der siden dengang har stået tomme, bliver nu overtaget af Café Cyprus.

»Vi er meget glade og stolte over, at Cyprus har valgt os. Vi har brugt lang tid på at finde den helt rigtige aktør. Med Café Cyprus, der også står bag Dalle Valle, ved vi, at vi får noget, folk kan lide,« siger Anette Vestergaard Torp, der er centermanager i City Vest.

Hun kalder restauranten og centret for det helt rigtige match.

»Vores kunder kommer fra mange steder i verden. Vi vil gerne give dem masser af valgmuligheder inden for mad til fornuftige priser, og der synes vi, at Cyprus’ koncept med buffet fra middelhavsområdet passer perfekt ind,« siger Anette Vestergaard Torp.

Indflytningen betyder også en væsentlig forandring af City Vests ansigt udadtil.

Café Cyprus får udeservering der, hvor der tidligere har ligget en drive-in til McDonald’s.

»Vi får en stor træterrasse med et hyggeligt miljø med blomster. Hele vores facade der bliver renoveret. Det bliver et fantastisk område,« siger centermanageren.

Et ønske om mere

Generelt er City Vests besøgstal stigende, fortæller manageren, der for et par år siden oplevede, at et større antal lokaler stod tomme.

»Vi er kommet godt i gang med året. Flere butikker er kommet til. Vi har stadig nogle tomme lokaler, men vi ser positivt frem mod 2017, hvor flere af vores store butikker skal udvides,« siger Anette Vestergaard Torp, der heller ikke lægger skjul på, at endnu en restaurant til centret også står højt på ønskelisten.

Er der konkrete planer om endnu en restaurant?

»Det kan der godt være. Vi vil gerne have endnu en restaurant ind,« lyder svaret.

JP mener: Forhandlingerne om 2025-planen må ikke ende i politiske fægtespil

Det går godt i Danmark. Måske ikke ufatteligt godt. Men økonomien er trods alt så solid, at politikerne ikke skal gribe i posen med panikløsninger, når de snart sætter sig sammen for at forhandle om den længe ventede 2025-plan.

Det burde give dem ro og mag til besindige overvejelser om, hvilke indgreb og reformer som er nødvendige, hvis dansk økonomi og velfærdssamfundet skal være holdbart, også på den anden side af 2025; det skelsættende år, hvor danskerne risikerer at begynde turen ned i afgrunden, fordi store årgange af pensionister skal forsørges af færre unge i den arbejdsduelige alder, hvis der ikke allerede nu handles med rettidig omhu.

På den baggrund har det været beskæmmende at følge en politisk debat, hvor man kunne få det indtryk, at alt afhænger af topskattelettelser.

Der er ingen tvivl om, at mindre skat på arbejdskraft er et af redskaberne til at skabe et holdbart Danmark, men der skal mere til end det, og derfor må de kommende ugers, måske måneders debat og forhandlinger om fremtidens økonomi ikke indskrænkes til et spørgsmål om skat. Selvsagt har oppositionen en interesse i at udstille den åbenlyse splittelse i den borgerlige lejr på skattespørgsmålet, men vælger Socialdemokraterne at sætte sig i ringhjørnet for at følge kampen, risikerer de selv at blive ramt af en knockout.

Hvem husker ikke den famøse økonomiske plan ”Fair løsning”, som faldt sammen som et korthus, da en af planens ophavsmænd, Bjarne Corydon, rykkede ind i Finansministeriet og måtte erkende, at de alternative socialdemokratiske regnemetoder ikke var det papir værd, som de var skrevet på?

Da først Finansministeriet tog fat, blev planen afsløret som det, den var: et katalog af gyldne løfter, som ville betyde mange milliarders underskud at føre ud i livet.

Den fejl er Socialdemokraterne forhåbentlig for kloge til at gentage, og forventningen må derfor være, at de tilslutter sig hovedlinjerne og beregningerne i regeringens plan, så alle – både regering, de blå partier og opposition – er enige om, at det er disse rammer, der forhandles inden for. Da Nyrup-regeringen lige omkring årtusindeskiftet fremlagde sin økonomiske 2015-plan, blev den som bekendt anerkendt af Venstre. Slagsmålet stod herefter om, hvilke politiske midler der skulle til for at nå i mål.

Et stort flertal i Folketinget stod bag både budgetlov og EU-finanspagten, som skal sikre, at økonomien ikke skrider. Det i sig selv begrænser manøvremulighederne for politiske overbud. Og det burde give mulighed for en fair og konstruktiv politisk diskussion om, hvilke indgreb der er nødvendige for at sikre sammenhængskraften i Danmark.

Man kommer derfor ikke uden om at forholde sig til indvandringen og det pres, som den udgør mod de offentlige kasser, men man kommer heller ikke uden om en erkendelse af, at Danmark har brug for arbejdskraft, hvis velfærdssamfundet skal hænge sammen i fremtiden. Læg hertil et nødvendigt kasseeftersyn af de nuværende velfærdsydelser.

Dybest set handler det om at skabe vækst og at få Danmark gjort konkurrencedygtigt.

Det kræver indgreb og reformer, som vil berøre mange borgere, og derfor er det i alles interesse, at regeringen kan indgå brede forlig, som sikrer den nødvendige stabilitet, og som ikke mindst medvirker til, at den efterhånden flossede tillid til politikerne genskabes.

Tegner og forfatter: Vi, der kan så meget og har så meget, kunne være et foregangsland

Jeg har længe følt mig lidt udenfor. Sikkert enormt selvoptaget, for vi er vel alle i bund og grund alene, men alligevel. Jeg er meget uden for en masse firkantede kasser, fordi jeg i årevis har været freelancetegner og forfatter samt underviser på aften- og højskole.

Jeg røg ud af dagpengesystemet for nogle år siden og har med næb og kløer forsøgt at hægte mig fast i et deltidsjob, som er det, jeg kan klare som enlig mor med mangeårige rygsmerter. Indtil videre er det blevet til tidsbegrænsede småjob. Det vil sige, at jeg ryger ind og ud af kontanthjælpssystemet, som slet ikke kan bære, at man melder sig ind og ud på den måde.

Jeg har lige måttet vente en måned på at få svar på, om jeg var berettiget. Nu går der yderligere 14 dage, før alle papirer er i orden. Da jeg ringede til ydelsesservice, sagde damen i telefonen bare: »Jaaa, nej, det ved jeg ikke, hvornår du får besked om«, til hvordan jeg skulle klare regningerne.

Den nye arbejderklasse

Min mor måtte forære mig mad. Det kunne hun heldigvis uden at blive anholdt, fordi jeg netop endnu ikke er i systemet, men er i venteposition. Sådan har det nu været, siden jeg for fem år siden røg ud af dagpengesystemet. Ind og ud – hvor er min klasse? Jep! Nu har jeg fundet den.

Jeg er en del af ”prekariatet”. Den nye arbejderklasse. Freelancere. Usikkert ansatte. Selvstændige, som må vinke farvel til rettigheder og sikkerhedsnet. Mennesker, som går ind og ud af forskellige stillinger, må tilpasse sig og hoppe på tungen for at få alt til at gå op, og som skal være så omstillingsparate, at man efterhånden ligner en abstrakt skulptur.

Kreativ livsstil

Nu skal jeg passe på, hvad jeg skriver, så jeg ikke fremstår som offer. Uh, det kunne nemt misforstås. Ja, vi har det alle svært. »Det er synd for menneskene,« som sagt i et Strindberg-stykke, eller »hver mand har sit, stort eller lidt, himlen alene for sorrig er kvit,« efter Kingo.

Jeg er skam glad for mit liv og mine muligheder. Det gælder om at se hullerne i osten. Finde lyset i sprækkerne. Det guddommelige i det små. Nærværet i det enkle. Ja, jeg er helt med.

Og ja, min kreative livsstil (veganer, minusforbruger, spirituel, filosofisk, holistisk, medansvarsbevidst, skyggesidekonfronterende, mediterende, fællesskabssøgende, selvudviklingsinteresseret, realistaktivist, pyha … og naiv idiot med alle dødssynder inkluderende etc.), som nogle kalder for hippieagtig, er jeg ret tilfreds med.

(Jeg synes i øvrigt ikke, at ordet hippie er stort nok til at dække over, hvad det egentlig er for tanker og drømme, som nogle kloge og fremsynede hoveder i klare øjeblikke engang satte i bevægelse, nå, lad det være for nu).

Det er blot, som om alt er gået fuldstændig galt for Danmark. Vi, der kan så meget og har så meget, kunne være et foregangsland, men er blot et meget lille land. Faktisk en ubetydelig plet på verdenskortet, når det drejer sig om at eksperimentere og aktivt forsøge at lave nye bevægende systemforandringer.

Alle deres egen lykkes smed

Jeg er træt af at høre den her med, at »Danmark er så dejligt, for alt er muligt, enhver kan lave den skole, de vil lave, enhver kan starte en forening og en virksomhed lige med de interesser, de nu har,« som om vi lever i et stort slaraffenland. Det gør vi jo ikke.

Der er mange mennesker, som ikke er født rige. Som ikke arver. Som ikke har formue. Som ikke har netværk. Som er syge. Som er deprimerede og ikke magter initiativ og den jernbrynje, det kræver bare at klare en uge i det her kaos af kapitalistisk imperium, hvor alle er deres egen lykkes smed. Enhver kan få en tagsten i hovedet og bang. Så er man pludselig uarbejdsdygtig.

Livet er fuld af mørke og gru. Og sådan er livet.

De besværlige mennesker

Kig bare på naturen. Nej, man kan ikke feje de grimme, kedelige mennesker bort. Nej, man kan ikke undgå at skulle forholde sig til besværlige mennesker. Nej, vi kan ikke alle flytte et sted hen, hvor det grimme ikke eksisterer. Det grimme er her. Nej, vi kan ikke alle flytte fra alle de mistænksomme naboer, der ikke har forstået det, vi forstår.

Man kan jo flytte hen til en ghetto, hvor vi alle på overfladen kan se ud, som om vi forstår det samme. Nej, vi kan ikke bare fremtrylle en masse billige ungdomsboliger og alt det, som flere politikere har lovet. Men hør. Vi kan indføre kvadratkvoter. Jeg synes, en etage må være nok til en familie. Alle villaer skal deles op i hele det ganske land.

Nej til programforslag

Vi kan begynde at eksperimentere med borgerløn. Desværre langt senere end foregangslandet Finland. Hvornår bliver det til noget her? Vi er virkelig et kedeligt land, ingen gider at se op til.

Danmarks Radio kunne begynde at sende flere madprogrammer med vegetarretter. Rygter siger mig, at de har afvist inspirerende programforslag om vegetarmad i flere år. Kan det virkelig være rigtigt? Enhver ved, at det hotteste er at kunne sige, at man da har været vegetar siden 16, som Madonna nu påstår. Flyt dig, du dejlige Danmark.

Fyns Politi indfører visitationszoner efter skud mod rocker

Nyborg og Odense vil have visitationszoner indtil 4. september, efter et drabsforsøg mod en rocker lørdag.

Sami Khedira sikrede Juventus smal sejr over Lazio

Juventus er storfavorit til at vinde det italienske fodboldmesterskab for sjette sæson i træk, og Torino-klubben har fået en god start på denne sæson.

Lørdag aften blev det til sæsonens anden sejr af to mulige, da Juventus vandt 1-0 ude over Lazio.

Sami Khedira blev matchvinder, da han midt i anden halvleg scorede kampens eneste mål.

Den tyske midtbanespiller kom også på scoringstavlen i første spillerunde, hvor Juventus vandt 2-1 hjemme over Fiorentina.

Lazio har det traditionelt meget svært mod Juventus, men hjemmeholdet gjorde det godt i første halvleg af kampen, der blev afviklet i meget høj varme på det olympiske stadion i Rom.

Juventus-debutanten Medhi Benatia, der vikarierede for Leonardo Bonucci i mestrenes forsvar, måtte sparke bolden væk for snuden af Ciro Immobile, lige da Lazio-angriberen gjorde sig klar til at score.

Juventus kom bedre med efter pausen, og Paulo Dybala var tæt på, da han sendte bolden lige forbi Lazios mål.

Midt i anden halvleg sendte Juventus den dyrt indkøbte angriber Gonzalo Higuain på banen.

Matchvinderen fra kampen mod Fiorentina var dog ikke involveret, da Juventus kom foran kort efter.

Paulo Dybala sendte bolden frem til Sami Khedira, der resolut drejede rundt og sendte bolden fladt og diagonalt i mål.

Herefter havde Lazio ikke det store modsvar, og den stærke Juventus-defensiv kørte sejren hjem.

Til sidst var gæsternes indskiftede debutant Marko Pjaca tæt på at score, men efter et par fikse træk måtte kroaten se sin afslutning blokeret af Lazio-målmand Federico Marchetti.

I lørdagens sene kamp vandt Napoli 4-2 hjemme over AC Milan.

Nyindkøbet Arkadiusz Milik scorede to gange for hjemmeholdet i første halvleg, men inden for de første ti minutter i anden halvleg fik M’Baye Niang og Suso sørget for balance i regnskabet.

Cirka et kvarter før tid fik Jose Maria Callejon scoret til 3-2 for Napoli, hvorefter Milans Juraj Kucka blev udvist.

Senere røg også M’Baye Niang ud, og til sidst lavede Alessio Romagnoli selvmål.

Juventus topper den italienske Serie A med seks point, mens Napoli har fire point.

Både Milan og Lazio har tre point.

Rocker er ramt af skud i benet – banderelateret mand anholdt

Et medlem af Hells Angels er ramt af skud i Odense. Politiet indkalder ekstra mandskab på grund af HA-fest.

Det bliver mere og mere populært at afholde arrangementer i Aarhus, og det kan være positivt for Aarhus, hvis byen kan følge med udviklingen. Men succesen er kommet bag på kommunen, som er presset af de mange ansøgninger. Boom i arrangementer sætter myndigheder under pres – og får borgere til at klage

Det var langtfra første gang, at beboerne blev nødt til at parkere deres biler på græsset langs Strandvejen i Aarhus. Det sker stort set hvert år, når motorløbet Classic Race Aarhus lægger vejen forbi området ved Tangkrogen og skaber rift om parkeringspladserne.

Men i år var alligevel anderledes, konstaterede beboeren i sin klage til Aarhus Kommunes afdeling for arrangementer, Center for Byens Anvendelse.

For mens det årlige motorløb kun fylder en brøkdel af de arrangementer, som årligt betyder afspærringer og parkeringskaos i området, følte beboeren, at antallet af arrangementer i år var nået til et langt højere niveau, end kommunen havde lovet områdets beboere.

»Da vi i sin tid flyttede herud, var kommunens holdning, at maks. fire store arrangementer kunne området bære. Vi fik tilmed brev fra jer med datoer og belastningsgrad …,« skrev han i sin klage.

»Nu er her ca. 80 arrangementer årligt, og dem må vi i øvrigt selv søge oplysninger om,« fortsatte han.

Klagen er blot et eksempel på skyggesiden ved, at Aarhus får markant flere ansøgninger om afvikling af arrangementer som cykelløb, koncerter og madfestivaler.

Fordobling på under et år

Normalt modtager Center for Byens Anvendelse på et år omkring 500 ansøgninger fra private og erhvervsdrivende, der søger om tilladelse til at afholde et arrangement på de offentlige arealer i Aarhus Kommune. Men det tal er alene i løbet af årets første knap otte måneder fordoblet til nu 1.013 ansøgninger.

Mens det giver aarhusianerne flere arrangementer at vælge imellem og erhvervslivet flere kunder, betyder det også, at flere borgere klager over alt fra omlægninger af busruter til afspærringer rundt om boligblokke på grund af de mange arrangementer, forklarer Kim Gulvad Svendsen, chef i Center for Byens Anvendelse, som står for at behandle ansøgningerne.

Afdelingen havde ikke forventet den pludselige fremgang, og udviklingen presser ikke kun afdelingen, men også politiet, brandvæsenets beredskab og hospitalerne, forklarer centerchefen.

»Vi er på kun et år gået fra ét niveau, som har været meget stabilt i en årrække, op til et dobbeltniveau, uden at vi har haft nogen som helst chance for at se det i krystalkuglen,« siger han.

Hvad den store stigning skyldes, kan afdelingen kun gisne om. En af forklaringerne kan bl.a. være afdelingens nye hjemmeside, der skal gøre det nemt at søge om tilladelse til at holde et arrangement. Meget tyder dog på, at det er positiv omtale i internationale medier og næste års titel som europæisk kulturhovedstad, der for alvor har sat gang i udviklingen.

»Det kan sagtens skyldes, at den interesse for Aarhus, der også er ved at være der internationalt, er ved at slå igennem. Men når vi får så mange ansøgninger, presser det selvfølgelig vores organisation,« siger han, der af samme grund i øjeblikket forsøger at finde en løsning på det medfølgende arbejdspres.

Boom i ansøgninger: Aarhusianere står i kø for at afvikle koncerter, motionsløb og markeder

I samarbejde med Østjyllands Politi og beredskabet i byen arbejder afdelingen desuden på at udvikle en slags central, der skal skabe et overblik over, hvornår der kan være udfordringer forbundet med arrangementer, og hvordan de kan løses.

Smitter af på byens brand

For udfordringer bliver der automatisk flere af i takt med den markante stigning i ansøgningerne, heriblandt flere afspærringer, mere efterladt skrald i bybilledet og større frustration hos borgerne.

Derfor er det vigtigt for byens brand, at der bliver taget hånd om udfordringerne i kulturbyåret, hvor kommunen forventer mange turister og besøgende, forklarer Dorrit Bøilerehauge, selvstændig rådgiver i branding og ekstern lektor ved Aarhus Universitet.

»Hvis nogen går forbi og tager billeder af noget, der ligner Roskilde Festival, efter den er lukket, skader det byens image. Det er én ting, når det går medievejen, men noget andet, når både besøgende og borgerne kan opleve det,« siger hun.

Netop derfor har Socialdemokraterne i partiets budgetforslag foreslået at tilføre flere midler til renholdelsen af byen, når bylivet forventes at kulminere med flere besøgende og flere arrangementer til næste år. Som tidligere beskrevet i JP Aarhus er et politisk flertal i byrådet klar til at tilføje flere midler til renholdelseskontoen – og får man styr på bl.a. skraldeproblemerne, kan arrangements-fremgangen kun smitte positivt af på Aarhus’ brand, mener Dorrit Bøilerehauge:

»Det giver en selvtillid til byen og dermed til byens aktører. Det giver også mod og energi til at sætte noget i søen og en stemning i byen, hvor man kommer tættere på handling. Aarhus er nu i et mode, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.«

Udfordringerne skal løses

Hos byens turistorganisation, Visit Aarhus, påpeger direktør Peer H. Kristensen, at det er vigtigt, at byen arbejder på at løfte de udfordringer i infrastrukturen, som en stigning i arrangementer medfører. Men han glæder sig over udviklingen.

»Det betyder meget, at folk, der kommer hertil som gæster, oplever den puls og det liv, som events skaber inde i byen. Så kommer de herfra med en anden oplevelse af vores by, end hvis de går rundt og triller tommelfingre,« siger Peer H. Kristensen.

Balancegang

Flere besøgende kan samtidig give flere kunder til byens hoteller, restauranter og butikker, betoner Claus Bech, direktør for Aarhus City Forening, som forventer, at udviklingen fortsætter.

Han påpeger dog, at det er en balancegang, og at kommunen derfor skal overveje, hvor meget byen kan kapere:

»Overordnet skal vi se positivt på det, og hvis der er nogle udfordringer, skal vi få dem løst, så byen kan leve og opleves spændende, og så detailhandlen og byen har det godt,« siger han.

Trods de medfølgende udfordringer er Kim Gulvad Svendsen fra Center for Byens Anvendelse ikke i tvivl om, at udviklingen kan være med til at løfte byen Aarhus.

»Hellere være i en by, hvor der sker noget og man engang imellem må væbne sig med tålmodighed, end at der ikke sker noget.«

Måling: Et flertal af danskerne afviser forslag om at sænke topskatten

Her kort tid før regeringen præsenterer sin økonomiske 2025-plan, siger et flertal af vælgerne fra over for topskattelettelser.

En lempelse af topskatten er ellers det eneste element, som statsminister Lars Løkke Rasmussen på forhånd har medgivet vil være en del af regeringens plan. Det er samtidig det emne, som støttepartiet Liberal Alliance har gjort til et ultimativt krav ved efterårets forhandlinger.

I mange år har der i den danske befolkning været et klart flertal for velfærd frem for skattelettelser.

Rune Stubager, professor i statskundskab

Men ifølge en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Wilke siger 58 pct. af danskerne, at de ikke støtter LA’s krav om at sænke topskatteprocenten fra 15 til 10 pct. 29 pct. af danskerne støtter derimod forslaget.

»I Venstre ønsker vi at sikre både den helt nære velfærd, hvor vi selv får lov til at administrere vores egne penge, og den borgernære og fælles velfærd, der kommer alle til gode,« siger politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V).

Velfærd eller skattelettelser

Også to andre forslag, som mange har spekuleret i kan være en del af regeringens finansiering, skyder danskerne eftertrykkeligt ned.

I en anden måling forud for præsentationen af 2025-planen tegner der sig ligeledes et billede af, at danskerne ønsker at prioritere velfærd frem for skattelettelser.

Omkring halvdelen af danskerne mener således, at hele det økonomiske råderum frem til 2025 skal bruges på bedre offentlig velfærd.

»I mange år har der i den danske befolkning været et klart flertal for velfærd frem for skattelettelser. Og i særlig grad er der ikke stor appetit på at få topskatten sænket,« siger professor i statskundskab Rune Stubager.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and Themater
Bitnami